Om mig

Klik her og se mit CV

Lidt om mig:

At skrive
Jeg skriver. Så kort kan det formuleres, hvis jeg overfor nye mennesker skal fortælle om det, jeg allerhelst beskæftiger mig med. Jeg skriver børnebøger, voksenbøger, børnebogsanmeldelser, blogindlæg, tweets, huskesedler, forelæsningsnotater, emails, sms´er etc. Jeg skriver stort set hele tiden og altid. Og jeg elsker det.

For mig er det at skrive at leve.

Studieliv
Jeg læser dansk på Syddansk Universitet i Kolding, et studie som harmonere rigtig godt med mine bestræbelser på at være forfatter. Studiet er så bredt, at jeg har haft undervisning i både dansk litteratur, sprog, medier og kultur, samt bredere fag som etik og videnskabsteori.
Danskstudiet giver mig mulighed for at kunne komme i dybden med de emner og fag, som jeg virkelig brænder for. Det væres sig litteratur- og medieanalyse, kulturforståelse, skriftlig og mundtlig sprogforståelse, samt litteratur og medier i et historisk perspektiv, for bare at nævne nogle af dem.

Ericas butik
Udover at skrive har jeg også en stor passion for at lave smykker. Når jeg er i udlandet, køber jeg perler, som jeg bruger i min smykkefremstilling. Smykkerne sælger jeg på min hjemmeside www.ericasbutik.dk.
Jeg elsker at lave unikke smykker, for jeg holder meget af individualitet og forskellighed. For mig er unikke smykker med til at udtrykke den persons livsholdning og personlighed som bærer dem – og hvorfor være som alle andre, når man kan være sig selv?

Mine rejser
Jeg elsker at rejse. Jeg elsker at tage ud og opleve verden, især de steder i verden jeg ikke kender noget til. At hoppe på flyveren og rejse til et land, som jeg intet ved om, giver mig et kæmpe kick. Jeg synes det er rigtig fedt at blive lykkelig overrasket over alle de finurlige og dejlige mennesker, som jeg møder, når jeg rejser.
Min nysgerrighed på verden, og samtidig også min tro på det gode i mennesker, gør, at jeg drages af de for mig ukendte lande. Min erfaring siger mig nemlig, at de helt store rejseoplevelser kommer, når jeg forlader det sikre og afprøver grænser (såvel lande- som egne grænser). Jeg har pt. været i 31 lande, her i blandt Laos, Azerbaijan, Armenien, Moldova og Sverige, og jeg agter så hurtigt som muligt at melde mig ind i De Berejstes Klub.

Dagligliv
Jeg er gift med min dejlige Kenneth, med hvem jeg deler passioner som rejser, fodbold, mad, musik, film og kommunikation med.
Vi har sammen en dejlig kat, Madeline, som kræver at blive nævnt her.
Jeg bor i Horsens, en by med gode kulturaktiviteter, fantastisk byliv med fine caféer, smuk natur og en til tider rå atmosfære, som jeg holder meget af.
Og så ligger Horsens lige midt i Danmark, hvilket gør, at jeg på kort tid kan være i København, Århus, Odense eller Aalborg – det sætter jeg stor pris på.


{lang: 'da'}
Copyright Maria Erica Jensen 2011-2012