Det er skønt at skulle ud at rejse, og der er ingen hindringer for, at du som kvinde kan få en fantastisk rejseoplevelse i et muslimsk land.

Hvordan gør du?
Når du skal ud at rejse, er det altid en god idé at sætte sig ind i stedets kultur og skikke, både for din egen, men også for lokalbefolkningens skyld.

Når du kommer til et andet land, er der visse regler og normer, du bør overholde, for ikke at komme til at træde andre over tæerne, og måske derved skabe en unødvendig dårlig stemning omkring dig.
Så når du sidder med dine spændende guidebøger, så husk at læse siderne, der handler om dit rejsemåls kultur, og se om der er eventuelle hensyn, du bør huske på.

Påklædning og tøjstil
Hvis du vil gå ugeneret, gør du dette bedst, hvis du falder ind med de lokale kvinder. Og dette kan let gøres ved fx at tage et lille tørklæde om håret.
Hvis du ligner omgivelserne, bliver du set på med respekt, og du er ikke bare ”den ligeglade kvindelige turist” i de lokale kvinders øjne.
Du vil møde mere åbenhed og får flere smil af de lokale kvinder, hvis du viser dem, at du ikke er ligeglad med dem og den lokale tøjstil og kultur.
Så kig lidt på de lokale kvinders påklædning og få et par fif.

Der er stor forskel på hvordan kvinderne i byerne og på landet går klædt. Men ofte går mange kvinder i muslimske lande mere moderne klædt, end vi vestlige kvinder går og tror.
Jeg blev fx meget overrasket, da jeg i Azerbaijans hovedstad, Baku, så rigtig mange unge kvinder uden tørklæder, men med korte nederdele og T-shirts – de var meget moderne.
Men i byerne på landet er kvinderne generelt væsentligt mere konservativt klædt, end deres medsøstre i storbyerne.

Egne oplevelser
Jeg har rejst i de muslimske lande: Tyrkiet, Egypten, Azerbaijan, Indonesien (Java) og Bahrain, og jeg har aldrig oplevet noget større problem ved at rejse som kvinde i disse lande.

Mændene kiggede selvfølgelig på mig, men ingen er for nærgående. De kan komme med tilråb (måske oftest gadesælgerne, der egentlig bare gerne vil sælge noget til mig) eller se nysgerrigt på én.
Mine iagttagelser:

• Når jeg går sammen med min mand på gaden, går jeg oftest helt ugenert.
  - Husk dog aldrig at holde i hånd eller kysse offentligt.
• Jeg kan godt blive lidt træt af hele tiden at tage hensyn til de lokale skikke, med fx ikke at holde i hånd med min mand, eller hele tiden undgå at kigge mændene i øjnene. Men sådan er det, og glæderne ved at være de pågældende steder overstiger altid langt de små irritationsmomenter.
• Og ofte kan jeg ikke få lov til at kigge lang tid på en salgsbods vare, uden at sælgeren hurtigt står og prøver at sælge sine vare til mig. Men disse ting er altså bare en del af rejsen i et muslimsk land. Sælgerne har oftest virkelig brug for pengene. Og uanset hvad betyder det jo ikke så meget, som alle de fantastiske oplevelser man får, når man er i disse lande.

Gode fordele
Der er visse klare fordele ved at rejse som kvinde i et muslimsk land.

Hvis du er glad for smukke tørklæder til halspryd, er de muslimske lande et sandt shoppemekka. Der findes tørklæder i alle farver og nuancer og ofte til meget fine priser.
Så du kan sagtens købe tørklæder med hjem til både sig selv og veninderne, og stadig have råd til mange andre souvenirs.

Du kan komme ind på steder, hvor mænd ikke kan, fx i kvindeafdelingerne i moskeer.
Og i hammernes (badehusenes) kvindeafdelinger er der oftest meget hyggeligt at være, for  det er et sted, hvor du føler dig lige med alle, og der er en meget hyggelig stemning.

Gode råd

• TÆNK DIG OM !! – og virk som om du har styr på enhver situation. Hvis du virker naiv og usikker tiltrækker du dig meget mere opmærksomhed.
• Hvis du føler sig usikker på et sted, skal du gå væk derfra.
• Husk altid at have et lille tørklæde med i dagstur tasken; nogle steder skal du have tørklæde over håret, for at komme ind. Og så kan det i øvrigt være rigtig varmt at rejse i de pågældende lande, og så virker et tørklæde om håret dejligt svalende i heden.
• Prut altid om prisen, også selvom det er en mand der vil sælge til dig – og husk at sælgeren oftest kan slå 50 % af prisen og stadig tjener på salget.
• Lad være med at kigge mændene i øjnene. For det første kommer du derved ikke til at provokere dem, og for det andet ser du ikke om de kigger på dig, hvis dette kan gøre dig utilpas.

Husk altid at have det glade rejsehumør med og gå til tingene med et positivt og åbent sind, så får du den bedste rejse.

God rejse!

Artiklen er udgivet på rejsehjemmesiden Backpacker Planet

Under en sommerferie i Tyrkiet (2004) faldt jeg i snak med en tyrkisk pige, der fik mig til at tænke en ekstra gang over flere forskellige ting.

Jeg sidder på en bænk i Marmaris, Tyrkiet, og nyder den sidste aften, jeg har i byen, inden min kæreste og jeg i morgen tager tilbage til vores daglige liv i Århus.
Vi har haft en fantatisk sommerferie i Tyrkiet, og jeg sidder og tænker på, at jeg egentlig ikke vidste noget om landet, før jeg kom hertil. Fx var jeg ikke klar over, at det ikke er velset for kvinder at bære tørklæde, at tyrkerne er et af jordens mest hjælpsomme og velkomne folk, og at tyrkisk mad bare er pragtfuldt.

“Hello”
Mens jeg sidder der i mine rejsetanker, sætter der sig et tyrkisk par ved siden af mig. Et typisk konservativt par, tænker jeg, hvor kvinden, der vist er på min egen alder (22), bærer tørklæde, der dækker både hår, nakke og hals. Jeg føler dette som et tegn på, at jeg ikke vil kunne komme i kontakt med hende, og især da ikke mens hendes mand sidder ved siden af hende; hun vil aldrig turde tale med en vestlig kvinde i soltop.

”Hello.”
Jeg ser forundret på kvinden, der sidder ved siden af mig, og som jeg lige har anset for at være en stakkels tyrkisk konservativ kvinde.
”Hello,” smiler jeg tilbage.
”What is your name?” spørger kvinden på udmærket engelsk.
”Maria. What is your name?”
”My name means rose in English,” svare kvinden. Og sådan falder vi snak.

På ferie som os
Det viser sig at Rose og hendes mand er på vej på ferie hos Roses bror i Izmir. Deres bil gik i midlertid i stykker lidt udenfor Marmaris, og nu er den på værksted. Så Rose og hendes mand er turister for en dag i byen, lige så meget turister som min kæreste og jeg er. Det er lidt sjovt at sidde der og tale med Rose om byen og dets turist-seværdigheder.

Rose og hendes mand kommer fra Urfa i det central Tyrkiet, Anatolien. Hun er uddannet lærer og underviser 12-15 års børn. Det er gennem hendes job, at hun og hendes mand kan leje en lille lejlighed i Izmir, mens de besøger hendes bror.

Rose taler fint engelsk, og hun fortæller at hendes mand meget gerne have, at hun lærer ham engelsk, da han kun kan tale det engelsk, han har lært skolen, og dette indebærer stor set kun at kunne læse engelsk. Roses mand nikker bekræftende til mig, han er stolt af sin kone kan jeg se.

Tyrkiet og tørklæder
Jeg henleder samtalen på tørklæde-politikken i Tyrkiet, og Rose fortæller, at hun selv har valgt at gå med sit tørklæde, mens hendes søster aldrig gør det. Det er en helt personlig sag om man vil bære tørklædet eller ej,siger Rose, selvom det fra politisk side helst ses at man ikke gør. Rose mener, at det på landet i Tyrkiet er mere velset at bære tørklæde, end det er i storbyerne.

Tyrkiet og EU
Samtalen drejer sig ind på Tyrkiet og EU. Jeg fortæller Rose, at medlemslandene i EU er i dyb diskution om Tyrkiets eventuelle optagelse. Rose siger, at det ikke er noget, der egentlig interessere den almene tyrker. Hun ved knap nok hvad EU er, men hun ser sig selv som europær og er glad for Europa.

Irakkrigen
Vi taler om krigen i Irak, som vi begge to synes er helt forfærdentlig på grund af de mange civile tab. Jeg spørger hende, om hun også er bange for, at der eventuelt også skulle blive krig i Tyrkiet, der er naboland til Irak. Men Rose ryster på hovedet og siger, at hun helt stoler på sit lands militær. “Vores soldater skal nok sørge for, at der ikke sker noget i Tyrkiet,” siger hun med sikkerhed i stemmen.

Min medsøster
Efter næsten en times venskabelig hyggesnak, skal Rose og hendes mand til at videre. Inden de går fortæller Rose mig, at de så gerne vil have et barn, men at det vil ikke rigtig lykkes for dem. Hun beder mig smilende om at ”pray to God” for dem, for at der skal lykkes. Jeg siger, at selvfølgelig vil jeg det, inden Rose og hendes mand smilende hånd i hånd forsvinder ud i marmariske turistnat, og jeg sidder tilbage med et dejligt rejseminde: en tyrkisk medsøster.

Den originale artikel kan ses på: Backpacker Planet

Yesterday it was the most wonderful spring weather here in Denmark, so I decided it was time for a trip to the beach. Not to swim or dig holes in the sand, but to enjoy the sunset, collect small pieces of driftwood and small stones (that I use for decoration in my garden), and to enjoy the warm weather and sunlight.

So I drove my car to the enjoyable island of Alrø (Alroe) which lies in Horsens Fjord (the Fiord of Horsens).
Alrø is a small community with a café (which is open April – September), a great restaurant (open in Easter, and June – August), a Bed and Breakfast, a small church, and a bit more than 150 inhabitants.

Alrøs nature is wind-swept and mainly with agricultural fields, but also with a few trees. Because it is surrounded with the salty fiord-water it has a bit warmer climate than the mainland only 200 meters away.

The nature is rough and unprotected against storms, but also with a sensitive lightness and delicacy at the same time.

The waves on the small beach yesterday were soft and gentle as they reached the shore and washed over the empty mussel-shells and fine stones.

I love the sea, I can´t spent too much time there. I feel very fortunate to live in a country like Denmark – no matter where you are, you can reach a beach within an hour in a car.