Et hjerteligt blogindlæg
Julen er hjerternes fest
Nu har det lige været jul, og på mange måder må man give det gamle ordsprog ret, for der er hjerter over alt og i alle mulige sammenhænge: brunkager og honningkager formet som hjerter, der hænges flettede eller filtede julehjerter på juletræet, der købes utallige smykker med hjerte-vedhæng til koner og kærester, hjerteformede dørkranse hænges på små søm på hoveddørene etc.
Men også i andre sammenhænge hører det sig til med hjerter.
Tag nu fx d. 14. februar, bedre kendt som Valentins dag. Her skal den elskende, elskeren eller den forelskede efter amerikansk tradition giver sin udkårende en kærlig hilsen gerne sammen med en hjertepyntet blomsterbuket, en hjerteformet chokoladeæske eller måske en hjerteformet kage.
I hvert fald hører hjerter sig til, når man taler om kærlighed, forelskelse og romancer.
Men det er ikke kun som kærlighedens vartegn, at vi kender ordet eller begrebet ”hjerte”.
Hvad hjerter også er
- Som organ i menneskekroppen er hjertet den muskel, der pumper blodet rundt i kroppen og sørger for at vi trækker vejret og holdes i live.
- På samme måde som nævnt ovenover fungerer hjertet også for dyrene – dog tænker mennesker nok oftere på mad, når de tænker på dette. Fx er svine- og kalvehjerter en yndet spise for mange mennesker (Lidt hjerte-mad).
- I et spil kort et hjerterne én af de 4 kulører, mens ruder, spar og klør er de andre 3.
- I geometrien er hjertet en figur bestående af to spejlvendte kurver, som mødes i en spids indad og en spids udad *.
- 2 amerikanske søstre kalder deres musikband for ”Heart”, altså ”Hjerte” på dansk*.
- Og så spiller hjertet en vigtig rolle i kristendommen. Her er hjertet ofte symbol for næstekærlighed og for Jesu hjerte. Franskmændene kalder Jesu hjerte Sacré-Cœur, et udtryk der fx ofte bruges i sangtekster. En kirke i Paris er også opkaldt derefter.
- Mange træer og buskes blade former sig som hjerter, når de vokser og folder sig ud.

Hjerter er således kærlighedens og livets centrum, det er ingrediens i flere madretter, det er en del af et spil kort og det er sød musik.
Hjertet i livet
Hjerter spiller en stor rolle i vores liv og i vores hverdagsbillede, måske egentlig mere end vi går rundt og lægger mærke til.
Måske ville verden blive et lidt bedre sted at være, hvis vi tænker mere over det. Hvis vi lader hjertet inspirere os til at føle mere næstekærlighed, til at skynde på dem vi elsker og holder af, til at huske at trække vejret dybt nogle gange før vi bliver rigtig vrede og dermed lader arrigheden dampe af. Så ville livet måske være lidt lysere, og vi ville være lidt gladere i sindet.
Lad os derfor gøre hele året til hjerternes fest, så det ikke kun er julen, der får lov til at være det.