Hav en god rejse i 2013

Written by Maria Erica on . Posted in Højtider, Rejser

Jeg vil lige sige “GODT NYTÅR” til dig her på årets næstsidste dag.

Jeg fik selv først fundet ud af, hvor jeg skal hen i morgen, hvad jeg skal have at spise, og hvem jeg skal være sammen med, nu her i dag d. 30. december. Hvad jeg skal have på, det ved jeg ikke endnu. Ikke fordi jeg ikke er kritisk med, hvilket tøj jeg har på, men nogle gange er der bare andet at tænke på.

Det er helt ligesom når jeg skal pakke min rygsæk, når jeg skal ud at rejse. Efter mange år med flere rejser årligt, ved jeg efterhånden, hvad jeg skal have med. Godt nok begynder jeg at kigge i vasketøjsbunken, om der lige er noget, jeg ikke kan undvære, dagen før jeg skal afsted. For så skal der styr på det. Men bare jeg ellers har styr på mit pas og mit visakort, så kommer al den anden pakning ligesom af sig selv, og der er ingen grund til at stresse over det.

Det største dilemma jeg kan stå overfor, når jeg skal pakke til en rejse, er, om jeg skal tage min 60 liters rygsæk med, eller om jeg kan nøjes med den på 30 liter.
Den 60 liters er ofte unødvendig stor, og skal jeg rejse i lande, hvor infrastrukturen ikke er så god eller mest består af små lokale busser, er det et “must” med den lille rygsæk. For så kan jeg, om nødvendigt, sidde med den på skødet, hvis bussen ellers er proppet med mennesker, høns, soldater, spegepølser og dets lige.
Men er det nu et land, som jeg kender godt og ved, at der er god plads i de lokale busser/tog, og at der er muligvis skal slæbes en pæn del souvenirs med hjem, er det nødvendigt med den store rygsæk.

Som nu da jeg var i Italien her i julen, der havde jeg den 60 liters rygsæk med. Jeg vidste jo, at jeg skulle købe en masse nyt tøj, bøger, et par vinflasker og terrakotta-skåle, så det kunne ikke nytte noget, kun at tage den lille rygsæk med; det er ellers den, jeg plejer at have med rundt i Europa.
Nå, men det blev den store rygsæk, og det var rigtig godt, for selvom den kun var halvt fyldt, da jeg tog afsted, var den proppet, da jeg kom hjem :0)

Så om det er pakningen af rygsækken for en rejse, eller om det er hvilket tøj, jeg skal have på nytårsaften, så er det ikke nødvendigvis noget, jeg stresser så meget over.

Kan I nu have et rigtig godt nytår allesammen og nyde de rejser, I skal ud på i 2013, og det uanset om det er geografiske rejser, eller mere er livets rejse.

De venligste nytårshilsner fra

Maria Erica

{lang: 'da'}

Mit indlæg på juletrauma.dk

Written by Maria Erica on . Posted in Højtider

Jeg har lavet et indlæg på den kendte blog: juletrauma.dk, der er skabt af Jeppe Engell.

Her kan I læse det:
” Denne jul oplever jeg noget, der er ved at udvikle sig til et regulæret juletrauma.

Normalt vil jeg ved denne tid være ved at koge over af julestemning, der har varet siden engang i oktober. Og jeg vil have bagt de første 500 julesmåkager, klippet og klistret mængder af julepynt, og jeg vil have sunget mig hæs i julesange. I det hele taget plejer jeg at jule i et væk.
(Jvf. eventuelt: http://www.ericas-verden.dk/nu-kan-jeg-godt-indr%C3%B8mme-det.html)

Men i år er der ingen form for julestemning i mit sind. I oktober gik jeg og regnede med, at det snarligt ville dukke op, i det mindste når julepynten og
julegaveønskereklamerne ville komme sprøjtende ud af alle forretninger og postkasser i starten af november. Men der kom ingen julestemning, og dags dato mangler den  stadig.

Og jeg må erkende, at jeg ikke tror på at den kommer i år..

Men hvad er så anderledes i mit liv, i forhold til alle de andre år?, har jeg spurgt mig selv.

I starten fik jeg ingen svar, men nu er realiteterne ligesom gået op for mig.

I år går jeg og venter på at blive forældre til at lille adoptivbarn sammen med min mand. Og i og med at hele min krop og mit sind er fyldt op med en ulidelig higen, et enormt savn og en skrækkelig længsel efter vores kommende lille barn, er der ikke den mindste plads til julestemningen inden i mig.
Julen er børnenes tid, og det bliver bare ikke længere rigtig jul for mig, før jeg har mit barn hos mig.

Så jeg er sådan set midt i det, der er blevet mit juletrauma, og jeg håber bare, at næste års jul vil blive den mest fantastiske jul i mit liv, hvor jeg igen kan gå helt juleamok og danse rundt om juletræet med mit barn på armen.”

Teksten er udgivet på: http://juletrauma.dk/?p=238 

 

{lang: 'da'}

Nu kan jeg godt indrømme det

Written by Maria Erica on . Posted in Højtider

Jeg tør godt nu, indrømme det der har været i mine tanker i flere måneder efterhånden, men som jeg ikke har turde sige højt.
Det ville være en smule pinligt at skulle erkende det før nu, men det er ligesom ved at være tid til at få det ud..

Men hvordan skal man få det sagt? Det er jo ikke noget folk kan se det på en.
Det er jo ikke som hvis man havde fået røde hunde (sygdommen altså), var gravid eller havde brækket armen, så kunne alle jo se det. Nej, det er ligesom noget der er inden i en.

Så efter moden overvejelse tør jeg nu godt tilstå det, også så jeg ikke længere behøver at gå alene med det.
Så her kommer det: Jeg er i den grad i  julestemning!! Juleguirlande

Så kom det ud, pyh ha, det var rart. Så er det ligesom sagt.

Men hvad er det så at være i julestemning?
For mig er det en fuldstændig og altoverskyggende naiv følelse af, at alting bliver godt og hyggeligt, når det bliver jul.
Hvert efterår, for ja det begynder for mig allerede midt på efteråret, får jeg den her trang til at tænde stearinlys, bage småkager (og selvfølgelig også at spise dem), drikke te under et varmt tæppe, se sneen dale stille ned og lægge en dæmpende hånd på hverdagens stress. Så får jeg lyst til at synge alle de gamle vintersange og også gerne julesange. Og jeg glæder mig til, at jeg kan lægge majs, nødder og gammelt brød ud til fuglene, som heldigvis gerne vil besøge min have.
Jeg glæder mig til julefreden, som skal sænke sig over mig lang tid før det bliver december måned.

Men hvad med selve juleaften?Julekors med krybbe-billede
Juleaften ja, den glæder jeg mig også til, som var jeg et lille barn. Hvert år bilder jeg mig nemlig ind, at juleaften er kulminationen på lang tids opbygget julestemning.
Bilder mig ind ja, for tager jeg de nøgterne briller på, kan jeg godt se, at det nok især er med hensyn til denne aften, at min naivitet er ekstra slående.
Sådan har det i hvert fald været i mange år.
Alle dagene op til d. 24. december går med forventningsfulde begivenheder: Julegaverne, hvor man virkelig håber af hele hjertet at den fine genstand man har købt eller endda lavet selv, vil henrykke modtagerne, som de aldrig er blevet henrykket før. Julebagningen som man håber vil bringe næsten lige så meget lykke som Karen Wolffs brunkager. Juledekorationerne som man håber ikke er helt afdryssede inden selve højtidsaftenen. Og så alle indkøbene til julemaden, som bare skal være den perfekte himmerrigsmundfuld.
Og man arrangerer og dekorerer og pynter og stadser ud for at ALT kan være perfekt til juleaften.

Men når man så sidder d. 24. lige efter gaveåbningen og tænker tilbage på aftenen der gik, så husker man børnene der ikke ville spise, fordi de var for spændte på at få deres gaver.
Værtinden der var overstresset, lige fra at gæsterne kom. Og værten der aldrig var tilstedet, fordi han hele tiden skulle hente mere vin. Bedstemoren der hellere ville have haft flæskesteg end kalkun.
Men det allerværste var gaveoppakningsræset, hvor ingen fik set de gaver, de andre fik.
Så sidder man der og tænker: “Var det det?” og man vil egentlig allerhelst bare gerne i seng.

Men inden det sker, inden vi kommer så langt, har jeg tænkt mig at være i min naive barnlige julestemning. I hvert fald lige et par uger mere. Og jeg vil glæde mig over sneen der falder udenfor vinduerne, over de hyggelige julefrokoster jeg skal til, over alle de fine lyselys jeg skal tænde, over byens julepynt der lyser op på gader og stræder, over julesange og julestuer, over julekalender på TV og julekalenderpakker, og al julepynten, og over familiehygge, og …Julekors med Jesus-figur

Rigtig god jul til jer alle.

{lang: 'da'}
Copyright Maria Erica Jensen 2011-2012