”Prøverummet” af Lotte Garbers

Written by Maria Erica on . Posted in Anmeldelser af voksenlitteraur, Bøger

10 forskellige erotiske historier og fantasier
”Prøverummet” består af 10 erotiske historier med hver sin fortæller og med meget forskellige handlinger. Og det går ikke stille for sig, når personernes seksuelle fantasier folder sig ud. Alle får de helt nye og ofte særdeles uventede oplevelser, i forhold til hvad de selv havde troet, var muligt.

I ”Prøverummet” møder vi blandt andet kvinden, som pludselig indbydes til at være kjolemannequin i en butik. Der er kvinden, som møder en fremmed og meget insisterende herre i en elevator. Så er der manden, der fortæller sin kammerat om en utroligt fræk kvinde til en konfirmationsfest. Den ”kendte”, der indfanger en kvinde i byen, og giver hende en helt særlig oplevelse hjemme i lejligheden. I Barcelona vil en kvinde lave en let middag til sin kæreste, men ender med at finde mere end blot tomater og skinke på det lokale marked. Den hverdags-ramte kvinde, som bliver kontaktet af en gammel flamme på Facebook. Og endelig er der den følsomme og forstående mand med den smukke kone, som han får gjort overordentligt jaloux til en familiefest.

De mange forskellige fortællere og handlinger giver hver af historierne en særlige stemning og specielt præg, der sikrer, at hvis læseren ikke bliver grebet af den ene historie, så bliver hun det helt sikkert af andre. De skiftende temater er også med til at gribe læseren, og der er noget for enhver smag med emner som for eksempel seksuelle oplevelser med fremmede mennesker, rollespil, ferie-fristelser, lesbiske oplevelser, og jalousi, der fører til overraskende handlinger – og ofte i mere eller mindre halv-offentlige omgivelser:
”Manden nede på molen er ude af syne, og endnu en turistbåd sejler forbi. Hun spekulerer på, om de kan se noget, da han bøjer sig ind over hende for at kysse hende.”

En vigtig fællesnævner for historierne er, at alle historiernes seksuelle oplevelser giver stor nydelse for bogens kvinder (og absolut også for mændene), og dét er noget, der tiltaler de kvindelige læsere.
Sammen med de omhyggeligt beskrevne, detaljerede, men også følsomt fortalte handlinger, er Lotte Garbers’ ”Prøverummet” et godt eksempel på, hvad dansk erotisk litteratur formår.

Dejligt sprog og gribende handling
Sproget i ”Prøverummet” er let og enkelt, så det tager ikke lang tid for læseren at komme igennem bogen. Ordene virker velvalgte og diskrete, så de ikke kommer til at provokere læseren unødigt, selvom der detaljeret fortælles om seksuelle oplevelser og fantasier.

Bogens handlinger beskrives, som nævnt ovenover, meget detaljeret, enten i forhold til personernes udseende og kropsformer, eller i forhold til det personerne foretager sig, og dette gør læseoplevelsen meget levende og let for læseren at forholde sig til.

Det er let at kritisere den noget lette, såkaldte ”husmorporno”-litteratur, men hvis man læser den på dens egne promisser, så virker den tilsyneladende for utroligt mange kvinder.
Og Lotte Garbers får med ”Prøverummet” tilført genren en samling af velskrevne og undertiden spidsfindige historier, der overrasker og griber sine læsere.

Få nye fantasier, blussende kinder og en god læseoplevelse
Så hvis du godt kan lide at læse velskrevne bøger, der går ”ind til benet”, og som kan pirre din seksuelle nysgerrighed, så er ”Prøverummet” af Lotte Garbers et rigtig godt bud.

Og som Lotte selv siger det: ”Det har været en fest at skrive, og jeg håber, at jeg kan formidle lidt fest videre, få en kind til at blusse, og jeg opfordrer jer til at forfølge bare en enkelt fantasi eller to – og føje endnu en god oplevelse til det skønneste i verden.”

Du kan købe “Prøverummet” af Lotte Garbers her hos Sinful.dk.

“Prøverummet” er udgivet af Pretty Ink/Rosinante&Co. En bog af: Lotte Garbers, 2009, 128 sider.

{lang: 'da'}
Copyright Maria Erica Jensen 2011-2012